Home  • Gæstebog  • Kontakt  • Links  • Puddel
     
     
 

GENVEJE

 

Læs om birmaen

 

Indhegning af haven

 

Tidlig neutralisation

 

Kattens alder

 

 

KILLINGER

 

Aktuelle killinger

 

Tidligere killinger

 

Før du køber

 

Når Killingen flytter ind

 

 

ANDET

 

Gæstebog

 

Kontakt 

 

Links

 

Ting til salg

 

Før du køber kat

 

Det at have kat er fantastisk og vidunderligt, når man vælger med de rigtige motiver og har både sit hjerte og sin hjerne med. At have kat er utrolig givende.

 

En kat lever vel i gennemsnit 12-20 år, så den vil være sammen med dig en stor del af dit liv. Så det SKAL være den rigtige beslutning. Alt for mange mennesker bliver overasket over hvor stort et ansvar det er at have kat, for ordsproget ”for den er jo sin egen” lever stadig!

Alt for mange katte havner på internater eller bliver omplaceret igen og igen. Eller værre, bliver aflivet eller smidt ud som affald. Sørg for det ikke sker for dig. Gør dit forarbejde godt, FØR du henter katten hjem. Katte er levende væsner med følelser og behov.

  

Overvejelser inden:

  • Hvad katten vil kræve af dig og ændringer i dit liv. Hensyn du pludselig skal tage i hverdagen feks. i din økonomi og afhæninghed. Er du villig til at imødekomme dette.

  • Økonomisk, har du råd? Kattens købspris er intet i forhold til mad, grus, tilbehør og dyrlægebesøg. Vær forberedt. Tegn en forsikring eller læg et fast beløb til side hver måned til uforudsete udgifter.

  • Hvordan skal kattens temperament gerne være? Vælg en race, der ligger tæt på dit eget temperament. Nogle racer er reserverede andre mere sociale og andre meget aktive.

  • Hvor meget tid ønsker du at bruge på katten i hverdagen? Nogle racer kræver feks. meget pelspleje andre legekammerater og aktivering.

  • Hvilke behov har katten? Hvad er den for en størrelse? Hvordan er dens adfærd, behov og kropssprog? Mange bliver overasket over ganske almindelig katteadfærd og finder det problematisk – så find ud af om dens adfærd, er noget DU kan acceptere - FØR du køber kat.

Har du besluttet dig for en race, vil jeg opfordre dig til at besøge forskellige opdrættere, og ikke bare falde for den første killing du ser. Alle killinger er fuldstændig bedårende, men husk på at katte kan blive op til 20 år, så det skal være den rigtige for dig.

 

Find en opdrætter du deler holdning med og som har katte på en måde som også du ønsker det. Køb aldrig fra et opdræt hvor du ikke selv ville have været kat i hjemmet. Se mor (og farkat) det kan give et indblik i hvordan killingen vil udvikle sig fysisk og psykisk. Køb aldrig af medlidenhed (selvom det er svært) for du støtter og holder liv i fortagnet. Køb et sted hvor mavefornemmelsen er god. Gå hvis ikke.

 

Husk at tjekke:

  • Katten har klare øjne, uden de løber eller har snask.

  • Hverken har løbenæse eller hoster.

  • Ørene er helt rene.

  • Spørg til kattens sundhedstilstand fra fødsel og kig i sundhedsbogen/pas.

  • Katten skal være livlig, i god form fysisk og ikke bange.

  • Mindst 12 uger gammel og vaccineret.

  • Har du børn i familien kan det være en fordel at vælge en killing fra et sted hvor de er vokset op med børn. Det samme med hunde.

  • Få altid stamtavle, sundhedsbog og kontrakt med når du går.

Hun eller hankat?

 

Betyder ikke så meget hvis de er neutraliserede. Hvis ikke vil hankatten strinte, stresse, kalde på piger og strejfe. Hunkatten vil gå i stressende løbetider, hyle og kan også strinte.

Hankastrater kan være mere kælene, legesyge og kontaksøgende end hunkatte som kan være mere selvstændige og elegante. Det er dog meget forskelligt fra kat til kat og fra race til race. Så spørg opdrætteren som kender sine katte. Kan dog tilføje at birmaen generelt er meget kælen og kontaktsøgende uanset køn.

 

Kæle-, udstillings- eller avlskat?

Vær ærlig over for opdrætteren. Så får du det du ønsker, og de fleste opdrættere henviser gerne til andre katterier, så du kan finde lige den killing som passer til dig.

 

Har du fundet den rette, så mange gange TILLYKKE med mange dejlige år. 

 

til toppen

 

 

© Halgreens 2004-2016   |  Kontakt  |  Webdesign